Hvor mange penge skal Electrolux donere til havforskning?
I samarbejde med havforskningsorganisationerne Algalita og 5 Gyres støtter Electrolux indsatsen for at reducere mængden af plastikaffald i verdenshavene. Hvor stort et beløb Electrolux skal donere til organisationerne, afgøres af forbrugerne, som inviteres til at give samarbejdet et ekstra boost på facebook og i butikkerne. For hvert ”like” på Facebook doneres 1 euro – mens der fra butikkerne doneres 1,5 % af omsætningen på Electrolux Green Range støvsugerne til organisationerne.
Siden Electrolux kampagnen Vac from the Sea startede i 2010, har virksomheden på forskellige måder samarbejdet med havforskningsorganisationerne Algalita og 5 Gyres. Dette efterår får forbrugere over hele verden indflydelse på, hvor stor Electrolux’ donation til organisationerne skal være.
For hvert ”like” på Facebooksiden frem til 30. oktober 2011 donerer Electrolux 1 euro, men Facebookprojektet er kun det ene element af planen om at give forbrugerne indflydelse. Siden juni har Electrolux nemlig også doneret 1,5% af den europæiske omsætning på virksomhedens Green Range støvsugere til Algalita og partnerorganisationen 5 Gyres.
”Det arbejde, der udføres af Algalita og 5 Gyres for at reducere plastikaffald i verdenshavene, er ekstraordinært. Organisationerne har en uvurderlig værdi takket være deres forskning og opdagelser. Vi er stolte af at samarbejde med dem – og tænker på kampagnen som en sjov måde for forbrugeren at tage del i samarbejdet på. Desuden fortjener Algalita og 5 Gyres virkelig al den opmærksomhed, de kan få”, forklarer Elisabeth Klitten, marketingschef for Electrolux Danmark.
Vac from the Sea og bæredygtige løsninger
Den nye kampagne er en del af Vac from the Sea, en langsigtet indsats fra Electrolux med fokus på at skabe opmærksomhed omkring verdenshavene og ikke mindst de enorme mængder plastikaffald, der flyder rundt i vores oceaner. Kampagnen er samtidig en appel til forbrugerne om at være bevidste om bæredygtighed i dagligdagen.
”At producere bæredygtige produkter er ikke nok. Vi viser forbrugerne, hvorfor det er specielt vigtigt at vælge bæredygtighed, når de står i butikken, og hvordan hvert eneste valg gør en forskel såvel positivt som negativt. Vi har valgt at kommunikere det ved at fokusere på arbejdet i Algalita og 5 Gyres. Vil vi gerne motivere forbrugerne til at vælge de bæredygtige produkter. Med denne kampagne kombinerer vi de to”, forklarer Cecilia Nord, Vice President for Miljø og Bæredygtighed i Electrolux.
Electrolux Green Range støvsugere er fremstillet af 70% genanvendt materiale, og de sparer op til 50% energi sammenlignet med en gennemsnitlig 2000W støvsuger. I produktionen spares samtidig cirka 90% af vandforbruget og 80-90% af energien sammenlignet med produktion uden genbrugsplast. Målet er at skabe en Green Range støvsuger, der er 100% genbrug – som en målrettet indsats for at skabe balance mod de 260 millioner T ny plastik, der bliver produceret hvert år.
Læs mere på Vac from the Sea bloggen her, se små klip om projektet her, læs mere om Electrolux Green Range støvsugere her og støt indsatsen på facebook her.
Om Algalita og 5 Gyres
Algalita Marine Research Foundation er en non-profit organisation fra Californien. Organisationens mål er at beskytte havmiljøet gennem forskning, uddannelse og forebyggelse. Fokus er dermed rettet mod plastikforurening og de negative konsekvenser som plastik har for havmiljøet.
5 Gyres er en non-profit organisation med base i Los Angeles. Organisationens mission er at foretage undersøgelser, kommunikere om den globale effekt som plastikforureningen har på verdenshavene og at skabe strategier, der kan eliminere ophobningen af plastikaffald i de fem subtropiske affaldsøer (gyres) i verden.